Jeg har virkelig en stor svaghed for koge/opskriftsbøger, så i denne uge har jeg købt 2 af slagsen.
Hjemmebagt af Hanne Risgaard, købt i Kvickly 149,95 kr.
Som titlen siger det, handler det om bageopskrifter. Der er ikke ret meget af det søde, men en masse teori (som jeg elsker) om korn, mel, bagværk og æltningens kunst. Lige nu forsøger jeg mig med surdej, både en hvid og en rug surdej. Glæder mig til at prøve at bage med dem i weekenden.
Opskrifter som helt klart skal prøves:
- Lavendelbrød
- Kartoffelbrød
- Græskarkernebrød
- Surdejsbrød med kerner, frø og maltmel
- Honningbrød
- Ciabatta
- Skovtursmuffins
- Cappuccinokager
- Digestive kiks
- Rug kiks
Køkkenfryd af Christa Alstrup, købt i Bilka for 69,- kr.
Bogen er delt op i 4 hovedafsnit – de fire årstider. Herunder er den delt op i ingredienser som har højsæson i den valgte årstid. Feks tranebær under vinterafsnittet. Der er utroligt smukke billeder for hver opskrift, så man fristes virkelig til at kokkere.
Opskrifter som helt klart skal prøves:
- Ramsløgpesto
- Rabarbersaft
- Citrontimiankager
- Kartoffelpizza med pibeløg
- Kirsebærkoldskål
- Stikkelsbærchutney
- Persillesuppe med sukkersaltet kyllingebryst
- Birkeskage
- Biscotti med tranebær
- Vild rissalat med tranebær
Velbekomme :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar